Husets historie

Trige

Forsamlingshus

Smedebroen 6, 8380 Trige

Tlf: 71 75 94 75 (hverdage efter kl. 18.00)

Trige Forsamlingshus blev bygget i 1904 til en pris af kr. 3.608,05 i alt.

Til at finansiere købsprisen blev der optaget 2 lån i Landbobanken på i alt kr. 3.000,00. Restbeløbet blev finansieret ved udstedelse af aktier med en pålydende værdi af kr. 5,00. Der blev solgt i alt 99 aktier à 5,00 = kr. 495,00. Resten af beløbet blev udlagt af Hans Sørensen.

 

Husets formål blev beskrevet med følgende ordlyd: ” At tilvejebringe et passende Samlingssted for Trige Sogns beboere, samt at sørge for foredrag og lignende”.

 

Enhver uberygtet borger i Trige Sogn kunne blive aktionær. Dog havde alle aktionærer lige stemmeret på generalforsamlinger, således kunne ingen ved erhvervelse af flere aktier, erhverve sig mere end 1 stemme på generalforsamlingen.

 

Trige Forsamlingshus var fra start et afholdshus og der måtte udelukkende afholdes afholdsbal. Der stod således i vedtægternes §6: I den aktieselskabet tilhørende Ejendom i Trige må spirituøse drikke under ingen omstændigheder indføres, udskænkes, udsælges eller nydes i huset.

 

I årene der er gået er der sket mange både større og mindre ting – her er et par overskrifter:

 

1909 der etableres en pumpe og en brønd til huset – udgift kr. 69,50

 

1919 Det vedtages at sætte to jernbånd fra ydermuren mod syd til modsatte side af salen.

 

1933 Tømrer reparerer taget på beboelseshuset.

 

1935 Der etableres vand i køkkenet – en hane med slange.

 

1968 Mulighed for centralvarme undersøges og der etableres toilet i forgangen.

 

1968 Der laves nye stikledninger til septiktank.

 

1969 Huset males udvendigt.

 

1977 Nye varmeinstallationer og isolering løber op i kr. 180.000,00

 

1987 Varmt vand på toiletterne.

 

1998 Fjernvarme installeres.

 

2003 Stolene er blevet ombetrukket.